Grydestegte vagtler 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
4 vagtler
4 skiver spæk eller bacon
40 g smør
Salt og peber
4 skiver toastbrød
40 g smør 

Tilberedning

Ombind hver vagtel med en skive bacon. Brun smørret i en gryde og lad vagtlerne brune til de er gyldne på alle sider. Derefter krydres med peber og salt, men husk bacon kan være salt. Sæt gryden i en varm ovn ved 200° og steg dem i ca. 15-20 min. Rist brødet gyldent i smør. Læg skiverne på et varmt fad og anret vagtlerne derpå. 

Tilbehør

Kan serveres med sukkerærter vendt i smør og en god salat. God fornøjelse…